mandag den 18. februar 2013

Lolland tur/retur &Garnshopping

 Vores weekend har budt på hygge sammen med mine 2 store sønner og deres familier på Lolland . Det har været så skønt at være sammen med dem allesammen , tiden går bare alt for stærkt ...

 Jeg havde selvfølgelig lavet forarbejde , og fået skrevet en hel del garn butikker ned på en seddel , som jeg gerne ville se .... faktisk ikke mindre end 12 steder ha-ha , men der satte manden grænsen ... 4 måtte det blive til :-)
Den første blev Martha Garn i Kolding , lækker butik og sød og venlig ekspedition .
 Hos Martha Garn købte jeg til den lille stribede kjole i de gule /orange farver + et par løse opskrifter :-)
 Butik Garniture i Middelfart blev også set og godkendt , fin butik :-) 
Desværre blev det ikke til noget at hilse på Yt, kludemutter.blogspot.com , da hun havde ferie ...
 Hos garniture købte jeg 2 bdt.  Geilsk uld& bomuld til" stumpen " og 2 små søde symærker med " made by farmor "
 Tante Grøn skulle også besøges i Odense , fin butik og mange mange mennesker der , da der var udsalg( man skulle trække et nummer ligesom hos bageren hi-hi )  .... men nu er jeg jo Nord jyde og syntes ikke der var mærket særligt meget ned ;-)
 Hos Tante Grøn købte jeg Bøllefrø garn til små sjove Farmor futter , 2 bdt. strømpegarn og den lækre nye bog med baby strik . Den er så lækker bogen at jeg kan starte fra side 1 og strikke model efter model . Skønne opskrifter :-)
 Hos "Føns Garn" , en gårdbutik i Nørre Aaby , købte jeg 2 bdt. strømpe garn, lækkert garn og 12 kr. under prisen , men det er sådan set , det der er at fortælle om det sted efter min mening ....

"Amalie" var med på Lolland , men blev i kurven det meste af turen , da det var lettere at strikke strømper og følge med i det hele ....

  Dagen i dag er blevet brugt på et tandlæge besøg og 765,- kr fattigere , så resten af dagen skal vist bare bruges på at slappe af og  glæde mig over en dejlig weekend .
En god uge ønskes derude :-))

17 kommentarer:

Kludemutter sagde ...

Ej,hvor ærgeligt.
Sikke en garn turne du har været på,og fundet gode sager.

Yt.

Min hverdag som pensionist sagde ...

Nøøøj, hvor du har hygget dig, og sikke nogle dejlige ting du fandt ;o)

Gitte sagde ...

Sikke lækre sager du har fået købt,og godt i havde en god tur,nu håber jeg du har ekstra strikkepinde for det bliver da umuligt at vælge hvilket hvad for et du skal igang med først

Eg sagde ...

Ja.. du har fundet nogle skønne butikker. Men som du siger - at man som Jyde forventer et ordentligt udsalg.. med rigtig gode priser, så er de ikke de store byer man skal besøge. De gange jeg er i Kbh. så får jeg faktisk aldrig købt noget garn, idet at jeg kan få det billigere i Jylland.

Frujensensunikum sagde ...

Hvilken herlig turne i garnets tegn og skønne ting du har købt. Stumpen er rigtig flot og sikkert en morsomhed at strikke når den kommer fra Bente.

Jeg vil lige tilføje at jeg jo har set hvor tålmodig og rar en mand du har .......såååå ingen ynk fra min side.

Kh Jane

Uldbegavet sagde ...

Skøn garntur du har været på og fine indkøb du har gjort.
Ærgeligt med tandlæge regningen, sikke meget garn man kunne have fået for de penge, men det skal man selvfølgelig ikke tænke på.

Merete sagde ...

Sikke en fantastisk tur du har været på. Skønne indkøb, men det er vist godt at du ikke gør turen for tit :-)

Hanne sagde ...

wow sikke et garn trip du har været på. Du har fået nogle lækre ting

Hanne sagde ...

wow sikke et garn trip du har været på. Du har fået nogle lækre ting

KirstenK sagde ...

Sikke dog en dejlig garntur du har været på der...godt i kunne indgå kompromis om antallet af garnforretninger der skulle besøges...

Fru Knudsen sagde ...

Du har rigtig leget indkøbshaj kan jeg forstå, det trækker tænder ud, håber ikke tandlægen gjorde det samme

Tulle Momsemor sagde ...

Kunne du få din mand med til alt det?? Du er godt nok heldig :)
- og lækre køb! Der er da vist til et stykke tid :)

marion sagde ...

lyder som en dejlig tur, og er vældig imponeret over du fik lokket manden til at slå vejen forbi så mange steder, det tror jeg ikke, at min mand ville have gidet :-)

dqpage sagde ...

Skæg ide med en garn-crawl :o)
Der skal noget til at imponere en nordjyde - så de har været rigtig gode :o)
go' strikkelyst.

Lin sagde ...

Herlig tur hva??? og sikke indkoeb. Naeste gang maa du tage en tur til Betty Garn i Nykoebing Falster. Lolland er dejligt ikk?? Hilsen en falsterling.

Helle sagde ...

Skjønner jo at Lollan er det naturlige sted å legge ferier for en innbarket strikker.

Mye fint du fikk med deg hjem. Syntes mannen din din liste på 12 butikker med fatning, når han foreslo 4....

Strikkefuglen sagde ...

Sikke en tur, hvor herligt ;-) den Amalie vil jeg også gerne lave den er skøn.
Majbritt